Den lange line – typisk kaldet sporlinen

Sporlinen er en fast, lang line, på mellem 5 til 15 meter. Modsat flexilinen, som selv ruller ind/ud, skal du her selv samle linen op og slække eller bremse.

Det giver lidt mere arbejde til os , men det øger kontakten med hunden og giver mere kontrol.
Sporlinen er et godt alternativ til flexiliner, hvis du netop har en stærk hund eller en hund, der reagerer uforudsigeligt. Sporlinen kan også give fornemmelsen af at gå fri. Jeg bruger den på min Wippet, da jeg ikke kan stole 100% på hende. Jeg lader hende løbe godt der ud af (linen ligger løst efter hende på jorden), og når hun er for langt væk kalder jeg hende til mig. Hvis hun ikke kommer på mit indkald, kan jeg blidt trække i linen eller træde på den så hun dermed stopper op og jeg kan få kontakt med hende.

 Hvad syntes I om sporliner, og hvad bruger I dem til?

 Uden snor – Jeg kan med Alfred!
Det fedeste der findes er når man kan og er på et område, hvor I må gå fri, så gør det dog.Det kræver, at du kan kalde din hund til sig uanset hvad. Livet uden snor er klart at foretrække. Her kan hunden bedre udforske omgivelserne, snuse, bruge sin krop og gå i sit helt eget tempo.

Der er så her vi som ejere skal tage hensyn til alle andre. Kald din hund hen til dig når du møder andre hunde, fodgængere, joggere, cyklister ved krydsning af vej osv. Der er ikke noget mere irriterende end at komme gående med sin hund i snor, og så der kommer en løs hund hen og ejeren råber den gør ikke noget – vil bare hilse! Jeg kan blive stiktosset når jeg kommer med mine tre i snor.

Alfred, min golden retriever, kan jeg gå frit med, han kommer på det mindste indkald og løber max. 3 meter foran mig. Jeg vælger dog altid at starte og slutte i snor, så jeg er sikker på, at han har fokus på mig og min godbidstaske. Og ja, vi bruger mange godbidder på turen, så han altid ved, at der er lækkerier, når han kommer til mig.

Nogen, der har gode tips til, hvordan I går uden snor?

Alfred fri.

 

 

 

Den berømte Flexiline – hadet og elsket!

Filosofien bag flexilinen er, at den skal give hunden mere frihed og sikkerhed.

Linen er udformet, så den kan ”rulle ud og ind”, når hunden trækker – typisk mellem 3 til 7 meter – fås i to udgaver: Rulleline og båndline.

Rullelinen er en tynd, rund line (som du aldrig skal tage rundt om med fignerne, for så skærer den, og det samme sker, hvis linen bliver viklet omkring et ben).

Båndlinen er en bred, flad line, som ikke skærer ved kontakt med ben eller holdt i hånd. Fås i alle størrelser og du skal selvfølgelig vælge den, der passer til din hunds vægt/størrelse.

Flexiline er genial til skovtur, stranden, på de åbne marker, på en rask løbetur og steder du vil give fri, men vælger at have din hund i snor, fordi linen kan give din hund plads til at snuse og gå lidt længere foran eller bagved dig. Personligt giver flexlinen mig en frihed ved at jeg ikke skal stoppe op på de lange ture hele tiden. Flexilinen bruger jeg til vores daglige gåture, hvor vi ikke træner, men bare nyder turen. Det er vigtigt, at du er opmærksom og argere som om hunden er fri: Kald din hund hen til dig, når du møder andre hunde, fodgængere, joggere, cyklister ved krydsning af vej osv.

Så en kort opfordring herfra: TÆNK dig nu om, hvor og hvornår du bruger din flexiline! Smid en kommentar: Hvordan du bruger din?

Daisy og Silke i Flexiline.

Hvilken line anbefaler jeg? – flexiline, langline, kort line – eller ingen line?

Over de næste dage vil jeg beskrive fordele og ulemper ved de forskellige typer liner, der findes.

Alle hvalpe skal lære at gå i snor. Den bedste start for din hvalp vil være i en fast enkelt line, som passer til hvalpens størrelse. Det vil sige med et fæste, der ikke er for stor til hvalpen. For stort et fæste vil genere i nakken på din hvalp. Ved at vælge en dressurline, som er justerbar, så har din hund bedre mulighed for at være tæt ved dig – flokkens leder.

Hvis du starter med en Flexi liner (en rulle line, der typisk kan være mellem 3 til 7 meter), kan det være svært for helt små hvalpe at trække linen ud. Og hvis hvalpen bliver skræmt er 7 meter på den anden side også langt væk fra dig.

De fleste hundetrænere ser helst, at du træner med din hund i fast snor, da det er lettere at holde i en fast snor. Den faste snor vikler sig ikke på samme måde som flexlinien ind i ting. Og render du rundt med klikkere og godbidder, så er hunden væsentligt lettere at håndtere med den type snor.

Korte snore – dressurline er optimale til hundetræning og til gåture, hvor der er mange andre mennesker, typisk bytur. Linen kan kortes eller forlænges alt efter, hvor du befinder dig.

Du kan øve dig på gåturen og træne kort og lang line med din hund.

Jeg bruger altid dressurline, når vi skal i byen, til og fra bilen eller bare et smut ned ad vejen.

Daisy og Silke i Flexi og Alfred i Dressurline.

Ville ikke undvære Mason Pearson

Pels over det hele!! – Jeg har jo Alfred, en super dejlig Golden Retriever med masser af pels, -desværre fælder han en del selvom han (selvfølgelig 😉  ) får super nærende og rigtig mad -vil slet ikke tænke på hvordan her så ud ellers!

Nåh,  men Alfred og jeg har noget tilfælles -vi bruger samme børste!  Børsten over alle børster –Mason Pearson, der fjerner alle de løse hår og giver luft og glans tilbage i pelsen -arbejder i Alfred´s tilfælde på en meget blid og skånsom måde. Det ved jeg, for den giver mig den blideste børstning af mit hår og hovedbund samtidig med at den stimulerer hårsækkene og efterlader mit hår skinnende blank.

Sådan blev vi lige begge børstet med et skinnende og nærende resultat i dag.

God hår-dag og weekend!

Knus

P

alfred_mason_pearson alfred_mason_pearson_fin