Først oplæg på den nye blog -

Pas på dig selv og din hund i mørket!

Tiden nærmer sig, hvor vi igen skal tænke på, hvor mørke vi er, når vi og vores hunde går tur.

Jeg bliver tit selv overrasket over, hvor mørk man egentlig er i trafikken. Men sjovt nok er det først som voksen jeg tager det alvorligt. Husker tydligt min mors stemme” HUSK reflekser og lys på cyklen” og min egen stemme ja ja!!! Men hold nu fast hvor er det vigtigt.

Jeg bor selv i et sommerhusområde, og når solen går ned, ja så slukkes lyset bogstaveligt talt. Når jeg kommer kørende i bil og ser cyklister, eller rettere sagt hver gang bliver jeg overrasket over at der lige pludselig dukker en cyklist eller en jogger op uden lys eller refleks på.

Og forleden aften var det ved at gå galt for mig og mine hunde. Tager mine tre snore og tænker ikke over at det er ved at være sent (mener det er vel stadigvæk sensommer ikk’?), det var lyst da vi gik, men godt 20 min senere på turen er det bælgmørkt. Alfred løber frit og de to andre er i flexi (5 meters liner) -og mig bagerst. Vi kommer gående stille og roligt ned af vejen og jeg hører godt at der kommer en bil. Stopper op og får alle tre hunde ind i vejkanten og bilen passerer, hvad jeg ikke har lagt mærke til, eller hørt, er at der kører en knallert efter bilen! Jeg giver fri og alle tre hunde løber glade frem og vi er bare mørke og knallert og jeg fik vores livs største chok. Heldigvis skete der ikke noget, lyset fra knallerten ramme pigernes flexi liner som har refleks og han får undveget os og retter op, og til alt held er Alfred løbet ind i en busk.  Manden stopper op og giver mig en velfortjent overhaling, -det kunne være gået rigtig galt!!

Vi ved det jo godt men skal bare huske det. Vi er MØRKE i den mørke tid. Det gælder os selv, vores børn og sidste men ikke mindst vores hunde.

Derfor er det vores ansvar, at sørge for, at vi bliver set i mørket. Jeg ville aldrig tilgive mig selv for at have været skyld i, at min hund, mit barn eller mig selv, blev påkørt eller var involveret i en ulykke, fordi jeg eller min hund IKKE var synlige i mørket.

Derfor husk det nu! -tag dine forholdsregler, følg færdselsreglerne og gør dig selv og din hund synlig i mørket. Både for din egen skyld og andres. Og vis så hensyn!!!!!!!!!

Her på bloggen har jeg lagt nogle fine ting op som kan inspirere dig til at gøre din hund synlig og blive set i mørket:

karli-lys-halsbaand luumi-black orbiloc_dog_dual_all_colors_2_HR vest16589

2

  • Karin Scavenius

    Hvor har du ret. Desværre er det nærmest et særsyn at se hunde med lys/refleks. Orbiloc lygterne er geniale at sætte på sele eller halsbånd! Køb! :o)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Først oplæg på den nye blog -