Så er shoppen opdateret med tilbud

Erfaringer fra Nytårsaften!

Jeg listede tidligere nogle gode produkter man kunne anvende op til nytår for at gøre dagen/aften lidt mere tålelig for de hunde som ikke har det godt med denne tid på året. Men hvad siger så erfaringer med produkterne og hvilken feedback har jeg fået? Det har jeg valgt at bruge dette opslag til.

Jeg testede selv X-stress fra ANIBIO: Der havde været god ro i flokken derhjemme hele december og de virkede alle 3 som om de var ligeglade, så derfor havde jeg besluttet mig for, at de ikke skulle have Zylkene i år (plejer jeg at give). Men desværre blev der så skudt meget fyrværkeri af den 30.december (ret kraftigt) og Alfred (Retriever) var lige pludselig helt ude af sig selv, så jeg besluttede mig for akut hjælp og gav ham X-stress dråber fra ANIBIO – tak for dem!.

Der gik mindre end 15 min før Alfred faldt til ro i sofaen ved siden af mig. Han stoppede med at savle og hyperventilere og kunne nu ligge trygt og godt ved min side og blive nusset beroligende. Derfor fik han 3 doser nytårsaftensdag og kunne gå rundt og være afslappet og nogenlunde tryg. Da det hele bragede løs kl. 24 lå han derfor stille og roligt med de 2 andre i soveværelset med nedrullede gardiner.

Konklusion; super effektivt og virker hurtigt og igen ren natur ingen bivirkninger, sløver hunden en lille smule, dog ikke væsentligt.

 Charlotte brugte Zylkene og her er hendes erfaring:
”Vi har jo været vant til at Sprite har været bange for fyrværkeri – hun rystede og hjertet hamrede afsted når der blev fyret af.
De senere år har vi valgt at give naturlig “medicin” hele december og lidt ind i januar. Vi har prøvet diverse præparater og er landet på Zylkene som løsningen for os.
Sprite har fået mere og mere ro på for hvert år og i år var hun helt cool. Hun lå hele aftenen og slappede af i sofaen og kl 24 hvor det hele gik amok (indtil kl 01.15!!!) lå hun i vores seng “i smørhullet” og trak torsk i land.
Shandy er ret ligeglad med fyrværkeri, men hun får også Zylkene bare for en sikkerheds skyld.
Nu kan vi se nytårsfejringerne imøde med sindsro. Herligt!”

Katitzie brugte Thor Antistress Oil: ”Wauw…jeg var for en lille uge siden i DollarDog, for at få noget antistress til min Aussie som er mega-bange for fyrværkeri og lign. Jeg vil bare sige wauw!, hvor er det fantastisk. Har lige været udenfor og de fyrer kæmpe raketter af. Hun er fuldstændig ligeglad og ligger nu helt roligt og sover. Tusind tak for meget professionel hjælp.”

Udover disse kommentarer til ovenstående produkter, har jeg modtaget super positive tilbagemeldinger på brugen af Thundershirt, -en ”skjorte” som påfører hunden et konstant, blidt tryk på dens krop, og netop dette tryk har en fantastisk beroligende effekt på de fleste hunde. Der er kunder der har fortalt mig at de selv valgte at svøbe deres hunde i tørklæder eller trøjer med stor effekt.

Et forsinket GODT NYTÅR! Til os alle

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så er shoppen opdateret med tilbud